Abbadís fra Svalegaarden

Abbadís fra Svalegaarden - DK2009200195


F: Gumi frá Strandarhöfði - M: Glóa fra Munkhøj - MF: Glóblesi fra Nøddegården


Abbadís fra Svalegaarden er en utrolig sød og dejlig hoppe, der som udgangspunkt ikke er til salg.

Hun er hesten, som vi vil have utrolig svært ved at skulle sige farvel til, men hun ville være perfekt til en dygtig juniorrytter, der skal bruge en hest, der er let ridelig for de helt små signaler, og som kan komme langt i både 4- og 5-gang. Så skulle den rette køber indfinde sig, må vi tage det derfra.

Hun er mild og sjov og har et sind i særklasse. En god størrelse 5 gænger hoppe med dejlige, store bevægelser. 5 klart adskilte gangarter. Kan rides ud alene og med andre heste og kan håndteres af ALLE, også små børn.

Rides både i bidløs trense (sidepull) og med bid, og kan også rides med "alternative" optømninger som f.eks. et grimeskaft om halsen. 

Deltog i marts 2014, som ny under rytter, ganske kort i weekendkursus med en af landets dygtigste kåringsryttere, som mente, at hun sagtens kunne begå sig til en kåring, når hun er trænet noget mere.


Deltog igen i august 2014 i weekendkursus og efterfølgende var hun med til Hildingurs Høststævne (på Sjælland), hvor hun gik en klart godkendt 4.5 med et snit på 4,77 og placerede sig på en 8. plads blandt 20 heste, selvom hun på dette tidspunkt kun havde prøvet tölt under rytter få gange. Efter finalen blev den 5 år unge hoppe, der var til sit første stævne, skridtet af af en pige på 6 år, der hele weekenden havde været vild med Abbadís og havde fået lov til at hygge om hende i stalden.


Abbadís er en smidig hoppe, der bærer sig selv særdeles godt fra naturens side, med bevægelser over middel. Hun er ALTID glad og har ørerne fremme. Hun er følsom for hjælperne og reagerer for de helt små signaler og kan rides af både store som små. Hun har over middel vilje og en stopknap, der altid fungerer, også selvom de andre heste galopperer videre, eller efter en gang pas.


I 2017 har hun været en måned i træning hos Søren Madsen, Debelmose Isheste. 

Efter en foldskade, som vi i samarbejde med dyrlæger - både i DK og S - behandlede på i over 1 år, forsøgte vi at ifole Abbadís, men efter 2 år med diverse behandlinger, da hun ikke blev drægtig og omkostninger omkring kr. 50.000 uden gevinst, lod vi hende løbe over regnbuebroen, da hun ikke var en hest, der egnede sig til at være foldbums. Hun ville så gerne ud at bestille noget, men hun blev aldrig rengående igen.