Tritla fra Svalegaarden

Tritla fra Svalegaarden - DK2008207867

F: Gumi frá Strandarhöfði - M: Glóa fra Munkhøj - MF: Glóblesi fra Nøddegården


Tritla fra Svalegaarden er en kæmpestor, velrejst og udtryksfuld, sodrød 5 gænger hoppe, som vi har været forelskede i, siden vi så hende første gang, da hun var føl.

Hun flyttede ind her sammen med sin mor og sine 2 helsøstre i august 2012. 

Tritla er en luksusridehest, med middel vilje. Hun har lækre rummelige bevægelser og på ryggen af hende får man hver gang en skøn tur i al terræn.Hun er let styrbar for små signaler. Man sætter sig bare op og rider. Hun er en bundærlig hest, der kan rides ud alene, i stor eller lille flok. Allerede i hendes første år som ridehest var hun med som førerhest for skridtholdet til lokalklubbens årlige Hubertustur og måtte fungere som støttepædagog for to ældre hopper, der hidsede sig op over postyret. Stopknappen virker altid, og det er sjældent, man er på en tur, hvor dem man møder undervejs ikke kommenterer på hendes fantastiske udtryk og væsen.