Islandske heste

Islandske heste


Vi har haft islandske heste siden 1995 og har indtil videre opdrættet over 40 føl. På billedet herover ses vores første hoppe, Prinsessa,

som blev stammoder til de fleste af vore heste. Hun var en smuk og sød, meget typisk islandsk hoppe. 

Vi vægter et robust fundament, god tölt og et rigtig godt sind allerhøjest hos vore heste. Heste, som er til hele familien. Indtil videre er det lykkedes meget godt. Vi får i hvert fald skønne tilbagemeldingere fra forskellige købere af vore heste

Vi har i øjeblikket 11 islandske heste samt 1 "wanna-be-islænder", som er vor gotlandsrussvallak, Ax Achilles, som er opvokset i flokken med islændere.


Derudover er der pt. 5 faste pensionærer.

Vallakflokken på Munkhøj består pt. af i alt 9 heste.


Desværre har vi måttet sige farvel til Blossi, som var den absolutte konge på matriklen. Han var en årgang 1998 og var fra han var 8 mdr gammel næsten 3 år i lære oppe i Mols Bjerge, hvor han lærte en hel masse af en dygtig læremester. 

Blossi har selv givet det hele videre til sin lille, gode ven (og kronprins) vores gotlandsruss, som i daglig tale hedder Chilles. De større vallakker har alle en god respekt for den lille pony.


Sammen med Ax Achilles går der 5 vallakker, vores egne Geisli, Vísir og Fjalar samt de 2 pensionærer Djass og Baldur. Derudover de 2 små hingste fra 2022, Efi og Fjölvi og om lidt kommer den 9., Vindfari, hjem fra unghingstefold, hvor han har gået i et år.

Den ene hoppeflok består af 4 drægtig hopper alle vores egne: Dís, Gjöf, Tritla og Káta. 

Alle 4 er drægtige med Tívar fra Moselundgård, og vi glæder os til et år med masser af følleg.


Den anden hoppeflok består af 4 rideheste. Vores egne Míla og Seytla, samt pensionærerne Vina og Tinna.

Seytla rejser i løbet af marts til Sjælland, hvor hun er udlånt med forkøbsret til stævnerytter, som vil træne og ride hende i stævnesæsonen 2023.