Seytla fra Munkhøj

Seytla fra Munkhøj - DK2015200056

F: Vefur frá Eikarbrekku - M: Glóa fra Munkhøj - MF: Glóblesi fra Nøddegården



Som rosinen i pølseenden, kom smukke og velskabte Seytla til verden ca. en måned senere end den sidst ankomne i flokken. 

Seytla har vi set frem til, da hendes mor, Glóa, tidligere har leveret 3 overordentlig smukke og dejlige afkom, og vi må sige, at forventningerne blev indfriet. Desværre blev hun også Glóas sidste afkom. 


Selvom Seytla er noget yngre end de andre Vefur-børn er hun bestemt ikke den mindste. Hun er stor, kraftig og kommer altid for at snakke på folden.


Seytla ligner Tritla, både med farve og aftegn, og tegner til at blive en hest i særklasse. Pernille er i fuld gang med at gøre hende til dejlig ridehest. Hun rides både på bane og i terræn og alt går så nemt. Hun vælger tölten og har nemt ved traven.


På grund af for mange heste og for lidt tid, valgte vi at udlåne Seytla til en stævnerytter på Sjælland, som ville gøre hende klar til - og ride hende - i stævnesæsonen 2023.


Da låneperioden var slut, havde vi bestemt os for at sende Seytla i kommission. Desværre kunne hun slet ikke trives på så stort et sted, hvor hun gik på enefold, og nærmest uden nogen, der tog sig af hende. Så efter et par måneder hentede vi en totalt stresset hest hjem, hvor der var mistanke om mavesår. Hun faldt straks til ro, så snart hun var hjemme, hvor der var stråfoder ad libitum på folden og fik lov at gå sammen med andre heste igen.

Hun blev grundigt undersøgt, fik taget blodprøver, som viste, at der heldigvis ikke var hold i mistanken om mavesår.

Hun er til salg, men kun hvis den helt rette rytter viser sig.


Prisgruppe E